Rheumatoid artritis

Reumatoid artritis er en kronisk, inflammatorisk ledsygdom, som kan føre til destruktion af led, nedsat livskvalitet og øget mortalitet.

Reumatoid artrit angriber særligt perifere led og lednært væv og fører over tid til knogle-erosion, ødelæggelse af brusk og kan medføre fuldstændigt tab af led-integritet. Tidlig og aggressiv behandling er den vigtigste forudsætning for at opnå remission og dermed en god prognose, men det forudsætter tidlig diagnose, hvilket ofte er en udfordring. Der diagnosticeres ca. 1.700 nye tilfælde i DK årligt, men incidensen er faldende. Reumatoid artritis debuterer hyppigst mellem 30 og 70 år, 50% debuterer før 50-års alderen. Kvinder rammes tre gange så ofte som mænd.

 

Reumatoid artritis - Lægehåndbogen på sundhed.dk

Warren N., Keightley, E., Lewis, A., Roberts, S., Deacon, P. Serious Pathology Guide for Clinicians in Primary Care. 2020.

 

 

Perifer nervepåvirkning

Perifer nervepåvirkning refererer til en tilstand, hvor en eller flere perifere nerver, der strækker sig uden for centralnervesystemet (hjernen og rygmarven), oplever kompression, irritation eller skade.

Dette kan resultere i en række symptomer og dysfunktioner, der kan påvirke både motoriske og sensoriske funktioner. De mest almindelige årsager til perifer nervepåvirkning inkluderer traume, mekanisk kompression, inflammatoriske tilstande eller kroniske overbelastninger. Perifer nervepåvirkning kan variere i sværhedsgrad, og tidlig intervention og korrekt behandling kan bidrage til at forhindre langvarige komplikationer.

Warren N., Keightley, E., Lewis, A., Roberts, S., Deacon, P. Serious Pathology Guide for Clinicians in Primary Care. 2020.

 

 

Avaskulær nekrose

Avaskulær nekrose er en sygdom, hvor blodforsyningen til knoglen pludseligt stopper og knoglen nedbrydes. Det opstår almindeligvis i eller nær ved leddet. Det giver smerter og stivhed i leddet.

 

Røntgen af knoglerne - Lægehåndbogen på sundhed.dk

Warren N., Keightley, E., Lewis, A., Roberts, S., Deacon, P. Serious Pathology Guide for Clinicians in Primary Care. 2020.

 

 

Kompartmentsyndrom

Kompartmentsyndrom kan forekomme på ethvert sted på kroppen, hvor der findes et kompartment (en muskelloge).

Det inkluderer hånden, underarmen, overarmen, underekstremiteten, abdomen og ballen. Distale underekstremitet er den hyppigste lokalisation. Kompartmentsyndrom kan være både akut og kronisk. Akut kompartmentsyndrom forstås som en tilstand, der opstår, når øget tryk inden for en muskelloge kompromitterer cirkulationen og funktionerne til det fascieomsluttede væv. Dette kunne eksempelvis være efter en fraktur, med vaskulære skader. Ved underbensfraktur ses syndromet hos 1-9 %. Kronisk kompartmentsyndrom på underbenet ses oftest hos udøvere som dyrker meget løb og udholdenhedstræning, fx i håndbold og fodbold, men også indenfor styrkeidræt som vægtløftning, men patogenesen er ukendt. Begge tilstande optræder hyppigere blandt mænd. 

Kompartmentsyndrom - Lægehåndbogen på sundhed.dk

Warren N., Keightley, E., Lewis, A., Roberts, S., Deacon, P. Serious Pathology Guide for Clinicians in Primary Care. 2020.

 

 

Dyb venetrombose

En dyb venetrombose er trombosedannelse i de dybe vener (DVT), i lår, bækken og evt. v. cava. Begynder klassisk som smerte og ømhed i det afficerede område. DVT kan give lungeemboli, især hvis tilstanden ikke behandles, især hvis tromben sidder i de store vener i låret eller bækkenet. Lungeemboli kan påvises i op til 50% af tilfældene. Forløbet kan spænde fra ingen symptomer til pludselig død på grund af lungeemboli. DVT med følgende lungeemboli er den tredje hyppigste kardiovaskulære dødsårsag. Den gennemsnitlige incidens af venøs trombose er 1-2 tilfælde pr. 1.000 indbyggere pr. år.

 

Dyb venetrombose (DVT) - Lægehåndbogen på sundhed.dk

Warren N., Keightley, E., Lewis, A., Roberts, S., Deacon, P. Serious Pathology Guide for Clinicians in Primary Care. 2020.