Rheumatoid artritis

Reumatoid artritis er en kronisk, inflammatorisk ledsygdom, som kan føre til destruktion af led, nedsat livskvalitet og øget mortalitet.

Reumatoid artrit angriber særligt perifere led og lednært væv og fører over tid til knogleerosion, ødelæggelse af brusk og kan medføre fuldstændigt tab af ledintegritet. Tidlig og aggressiv behandling er den vigtigste forudsætning for at opnå remission og dermed en god prognose, men det forudsætter tidlig diagnose, hvilket ofte er en udfordring. Der diagnosticeres ca. 1700 nye tilfælde i DK årligt, men incidensen er faldende.

 

Reumatoid artritis - Lægehåndbogen på sundhed.dk

Warren N., Keightley, E., Lewis, A., Roberts, S., Deacon, P. Serious Pathology Guide for Clinicians in Primary Care. 2020.

 

 

Scaphoideumfraktur (obs nekrose grundet overrevet blodforsyning)

Scaphoideumfraktur udgør ca. 60-90% af håndrodsfrakturer. Frakturen kommer som regel som et resultat af et fald på strakt arm med åben hånd eller slag mod tabatieren.

Traumet presser den distale del af knoglen dorsalt, men den proksimale del låses mod radius, hvorved scaphoideum brækkes over kanten af radius. Blodtilførslen til scaphoideum kommer fra a. Radialis og kommer ind  i knoglen på dorsalsiden nær tuberklen og midten af knoglen. Den proksimale del af knoglen er afhængig af denne blodforsyning. Dette er medvirkende til en stor risiko for udvikling af avaskulær nekrose af den proksimale del af knoglen ved fraktur. Incidensen varierer mellem forskellige undersøgelser, men ligger et sted mellem 2,3-4,3 pr. 10.000 borgere. Frakturen optræder oftest hos mænd i alderen 15-30 år og herefter falder incidensen hurtigt, ligesom frakturer hos børn er sjældne.

Fractura ossis scaphoidei, brud på bådbenet - Lægehåndbogen på sundhed.dk

Warren N., Keightley, E., Lewis, A., Roberts, S., Deacon, P. Serious Pathology Guide for Clinicians in Primary Care. 2020.

 

 

Avaskulær nekrose

Avaskulær nekrose er en sygdom, hvor blodforsyningen til knoglen pludseligt stopper og knoglen nedbrydes. Det opstår almindeligvis i eller nær ved leddet. Det giver smerter og stivhed i leddet. 

Blodtilførslen til scaphoideum kommer fra a. Radialis og kommer ind  i knoglen på dorsalsiden nær tuberklen og midten af knoglen. Den proksimale del af knoglen er afhængig af denne blodforsyning. Dette er medvirkende til en stor risiko for udvikling af avaskulær nekrose af den proksimale del af knoglen ved et traume.

 

Røntgen af knoglerne - Lægehåndbogen på sundhed.dk

Warren N., Keightley, E., Lewis, A., Roberts, S., Deacon, P. Serious Pathology Guide for Clinicians in Primary Care. 2020.

 

 

Perifer nervepåvirkning

Perifer nervepåvirkning refererer til en tilstand, hvor en eller flere perifere nerver, der strækker sig uden for centralnervesystemet (hjernen og rygmarven), oplever kompression, irritation eller skade. Dette kan resultere i en række symptomer og dysfunktioner, der kan påvirke både motoriske og sensoriske funktioner.

De mest almindelige årsager til perifer nervepåvirkning inkluderer traume, mekanisk kompression, inflammatoriske tilstande eller kroniske overbelastninger. Perifer nervepåvirkning kan variere i sværhedsgrad, og tidlig intervention og korrekt behandling kan bidrage til at forhindre langvarige komplikationer.

Warren N., Keightley, E., Lewis, A., Roberts, S., Deacon, P. Serious Pathology Guide for Clinicians in Primary Care. 2020.