Skulder og albue
Sarkomer
Sarkomer er en heterogen gruppe af kræftsygdomme af mesenkymal oprindelse udgående fra bl.a. knogler, muskler, fedtvæv, bindevæv, blodkar og nerveskeder.
Sarkomer er sjældne sygdomme, udredningen og behandlingen er kompleks. Sarkomer opdeles traditionelt i knoglesakomer og bløddelssarkomer. Knoglesarkomer udgøres i hovedsagen af osteogent sarkom, Ewings sarkom og kondrosarkom. Sarkomer udgør 0,8% af alle kræftsygdomme. I Danmark diagnosticeres omkring 45 knoglesarkomer og 220 bløddelssarkomer årligt. Den typiske placering i skulder-/albueområdet vil være proximalt på humerus.
Sarkomer - Lægehåndbogen på sundhed.dk
Symptomer på knoglesarkomer - Kræftens Bekæmpelse (cancer.dk)
Warren N., Keightley, E., Lewis, A., Roberts, S., Deacon, P. Serious Pathology Guide for Clinicians in Primary Care. 2020.
Polymyalgia reumatika (muskelgigt) / kæmpecelle arteritis
Polymyalgia reumatika starter almindeligvis akut, men symptomerne har gerne været til stede i mere end én måned, før patienten søger hjælp. Sygdommen kendetegnes tidligt i forløbet af smerte og stivhed i nakke (18%), skuldre (22%), overarme (15%), hofter og lår (17%), samt ryg (11%). Når diagnosen stilles, har 78% af patienterne gener med generel morgenstivhed, samt smerter og stivhed i skuldre (79%), nakke (56%), lår (65%) og proksimalt i arme (56%), og 28% har almen sygdomsfølelse.
Kæmpecellearteritis tilhører gruppen af vaskulitter (sygdomme karakteriseret ved kronisk betændelse i blodkarrene).Vaskulitterne grupperes efter, hvilke blodkar der er ramt: De store, de mellemstore eller de små. Ved kæmpecellearteritis er det de store blodkar, der angribes.
De to sygdomme har mange sygdomstegn og symptomer til fælles, men mens kæmpecellearteritis kan komme akut med symptomer fra især hoved og hals, udvikler polymyalgia reumatika sig ofte mere snigende med muskelsmerter især i nakke/skulderåg og sæde/lår. Symptomerne bagatelliseres ofte som almindelige alderstegn, som træthed, øget behov for hvile og søvn samt vægttab. Incidensen er ca. 50/100.000, men angives helt op til 700/100.000.
Polymyalgia rheumatica - Lægehåndbogen på sundhed.dk
Warren N., Keightley, E., Lewis, A., Roberts, S., Deacon, P. Serious Pathology Guide for Clinicians in Primary Care. 2020.
Perifer nervepåvirkning
Perifer nervepåvirkning refererer til en tilstand, hvor en eller flere perifere nerver, der strækker sig uden for centralnervesystemet (hjernen og rygmarven), oplever kompression, irritation eller skade. Dette kan resultere i en række symptomer og dysfunktioner, der kan påvirke både motoriske og sensoriske funktioner.
De mest almindelige årsager til perifer nervepåvirkning inkluderer traume, mekanisk kompression, inflammatoriske tilstande eller kroniske overbelastninger. Perifer nervepåvirkning kan variere i sværhedsgrad, og tidlig intervention og korrekt behandling kan bidrage til at forhindre langvarige komplikationer.
Warren N., Keightley, E., Lewis, A., Roberts, S., Deacon, P. Serious Pathology Guide for Clinicians in Primary Care. 2020.
Avaskulær nekrose
Avaskulær nekrose er en sygdom, hvor blodforsyningen til knoglen pludseligt stopper og knoglen nedbrydes. Det ses hyppigst ved frakturer gennem collum anatomicum. Det giver smerter og stivhed i skulderen.
Lægehåndbogen - Humerus, proksimalt brud - sundhed.dk
Røntgen af knoglerne - Lægehåndbogen på sundhed.dk
Warren N., Keightley, E., Lewis, A., Roberts, S., Deacon, P. Serious Pathology Guide for Clinicians in Primary Care. 2020.
Dyb venetrombose
En dyb venetrombose er trombedannelse i de dybe vener (DVT). Dyb venetrombose kan give lungeemboli, især hvis tilstanden ikke behandles og hvis tromben sidder i de store vener i låret eller bækkenet. Lungeemboli kan påvises i op til 50% af tilfældene. Forløbet kan spænde fra ingen symptomer til pludselig død på grund af lungeemboli. DVT med følgende lungeemboli er den tredje hyppigste kardiovaskulære dødsårsag. Den gennemsnitlige incidens af venøs trombose er 1-2 tilfælde pr. 1000 indbyggere pr. år.
Dyb venetrombose (DVT) - Lægehåndbogen på sundhed.dk
Thoracic outlet syndrome - Lægehåndbogen på sundhed.dk
Warren N., Keightley, E., Lewis, A., Roberts, S., Deacon, P. Serious Pathology Guide for Clinicians in Primary Care. 2020.