1. Når du fortsat beskriver de symptomer, som du gør, til trods for den behandling vi har sat ind med, så vurderer jeg at det lige er noget vi er nødt til at få fulgt op på ved din læge. Så nu skriver jeg til din læge og så tager du kontakt til dit lægehus og får en ny tid hos dem. Du kan fortælle dem, at din fysioterapeut har sendt en besked med nærmere beskrivelse. 
2. Når tingene ikke passer sammen og vi ikke ser den forventede bedring af dine symptomer, så er det rigtig fint at lægen lige tilser dig igen, for at sikre at du er det rette sted og får den rette behandling.
3. Så er vi enige om, at jeg nu skriver en besked til din læge, og når du kommer hjem, ringer du lige til dem?

Korrespondancebreve bruges til kortere ad hoc kommunikation med patientens læge ved igangværende forløb med patienten. Dette kan fx være tilfælde, hvor der er mistanke om alvorlig patologi, hvor det er vigtigt at lægen reagerer på denne mistanke. Lægens svartid tilstræbes at være maksimalt 3 hverdage. Hvis der ikke reageres inden for en rimelig tidsperiode, anbefales det at ringe direkte til lægen.

De praktiserende læger modtager en stor mængde korrespondancebreve. Det er derfor vigtigt at disse bruges korrekt, samt at indholdet tilpasses til kommunikationsformen og formålet. Korrespondancebreve skal være korte og præcise, så de er tilgængelige og anvendelige for den praktiserende læge.

Eksempler på et korrespondancebrev:

Kære samarbejdspartner,

Ved palpation af ve. pectoralis minor palperede jeg en hård knude svarende til den distale del af pectoralis minor. Jeg har aftalt med pt. at hun selv tager kontakt til dig i morgen med henblik på evt. videre udredning. Hun fortsætter sideløbende med dette, behandlingen for smerter i venstre skulder.

Skriv venligst retur når du har været i kontakt med patienten, så jeg ved at patienten får taget hånd om problematikken hos dig.

På forhånd tak.

Med venlig hilsen

XXXX

--------- Eller ---------

Kære samarbejdspartner,

Patienten har gået hos os med smerter fra hø. skulder som stråler ned i hånden med progressiv neurologisk udfald i form af nedsat kraft i armen. Dertil oplever patienten mere træthed end vanligt og oplever ikke fuld remission efter nyopstået influenza.

 Patienten oplever udeblevet ønsket effekt af behandling i form af øvelsesterapi.

Objektive fund: normal bevægelse over nakken og negativ spurling. Jeg mistænker ikke symptomerne stammer fra nakken.

 Jeg tænker der er indikation for videre udbredelse af patienten i form af billeddiagnostisk udredning af skulder/bryst region for at udelukke alvorlig patologi? 

Skriv venligst retur når du har været i kontakt med patienten, så jeg ved at patienten får taget hånd om problematikken hos dig.

På forhånd tak.

Med venlig hilsen

XXXX

Her er det også vigtigt at indholdet tilpasses, således at man er kort og præcis i sine forklaringer. Det kan være en god idé at have forberedt sig, inden man ringer til den praktiserende læge.

Ved telefonisk kontakt kan det være godt at tage udgangspunkt i ISBAR, som er en tjekliste omkring kommunikation om patientbehandling, som er udarbejdet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

I - Identifikation

• Sig dit navn og din funktion
• Sig borgerens navn og cpr.-nr.

S - Situation

• Jeg ringer fordi… (beskriv)
• Jeg har observeret følgende ændringer i funktionsniveau (mobilitet, smerter osv) eller helbredstilstand (blodtryk, puls, vejrtrækning, mental tilstand)

B - Baggrund

• Præsentér kort borgerens situation (sygdomshistorie og tiltag indtil nu)

A - Analyse

• Jeg er bekymret, fordi..
• Jeg er usikker på hvad problemet er
• Jeg mener, at problemet er (beskriv)
• Borgerens situation er ændret. Vi må gøre noget

R - Råd

• Skal vi ikke… (beskriv)
• Hvad synes du, jeg skal gøre?
• Hvad skal jeg observere og vurdere?
• Hvem gør hvad?
• Hvornår tales vi ved igen?

Eksempel på telefonisk kontakt

• I - Identifikation 
• Goddag. Mit navn er XXXX, jeg er fysioterapeut og jeg ringer fra XXXX
• Patient XXXX i behandling hos mig. CPR.-nr. Er XXXXXX-XXXX 
• S - Situation
• Jeg har observeret tiltagende smerter i lænden. Smerterne er nu udstrålende til benene og patienten oplever føleforstyrrelser i begge fødder. Der er også nedsat muskelstyrke bilateralt. 
• B - Baggrund
• Patienten er en 45-årig mand. Han er kendt med episoder af smerter i lænden igennem de sidste par år.
• A - Analyse
• Jeg er meget bekymret fordi patientens situation er forværret siden sidste konsultation og jeg vurderer at vi må gøre noget.
• Jeg mistænker, at patienten kan have Cauda Equina.
• R - Råd
• Skal patienten forbi dig med det samme, eller hvad synes du, jeg skal gøre?

Epikrisen skal sendes efter afslutningen af et patientforløb.

Afsendelsen af en epikrise markerer afslutningen af et patientforløb i fysioterapipraksis, og overdragelsen af ansvaret for det videre patientforløb til patientens læge. Man kan som fysioterapeut ikke vide præcist, hvordan og hvornår den afsendte epikrise bruges af lægen, ligesom du ikke kan forvente et svar.

Korrespondancebrev er en sikker kommunikationsvej til sparring omkring igangværende forløb, mens epikriser markerer afslutningen af et forløb.

Jeg er tiltagende bekymret. Patientens symptombillede stemmer ikke overens med det forventede og patienten responderer ikke på den igangsatte behandling (beskriv gerne flere detaljer). 

Der er taget kontakt til patientens egen læge via et korrespondancebrev, hvori den kliniske mistanke om alvorlig patologi er beskrevet. 

Patienten er informeret om selv at kontakte eget lægehus med henblik på at få en ny tid hurtigst muligt. 

Jeg følger op med patienten ved næste konsultation d. (dato) og ringer til patientens egen læge d. (dato), hvis ikke jeg har modtaget svar på korrespondancebrevet.

Journalføringsbekendtgørelsen (retsinformation.dk)

Hjælp til journalføring (fysio.dk)