Velkommen til vores læringsplatform om screening for alvorlig pathologi. Vores mål med denne platform er at afklare nogle af de usikkerheder vi ved, der kan være forbundet med at screene patienter for alvorlig patologi.

Som fysioterapeuter har vi et selvstændigt behandleransvar. Ifølge loven betyder det at du har pligt til at udføre din praksis med omhu og samvittighedsfuldhed, hvilket vil sige “at det skal være i overensstemmelse med anerkendte faglige standarder”. Og det er uanset om patienten har været ved egen læge eller ej. 

Udfordringen ved at identificere patienter med alvorlig patologi er at der ikke findes anerkendte faglige standarder på dette område. Typisk omhandler retningslinjer og forløbsprogrammer slet ikke denne gruppe af patienter. 

Hvad du skal kunne i forhold til screening for alvorlig patologi og i særdeleshed hvordan screeningen bør foretages er derfor ikke beskrevet. Du kan aldrig som fysioterapeut sikre dig 100% mod at overse en alvorlig sygdom hos dine patienter. Men ved at opdatere dig her på platformen håber vi at kunne klæde dig bedre på til opgaven. Det vil vi gøre ved at:

• Give information om alvorlige patologier,
• Præsentere dig for strategier til klinisk ræsonnering og dokumentation af alvorlig patologi
• Og give dig mulighed for at øve dine færdigheder. 

Platformen er baseret på national og international forskning og vil løbende blive opdateret med nyeste viden.

God fornøjelse.  

Alvorlig patologi er en samlet betegnelse for en gruppe sygdomme eller skader, som det er vigtigt du som fysioterapeut er opmærksom på. 

Det er sygdomme, hvor tidlig diagnostisering og hurtig behandling kan have stor betydning for patienternes prognose.Samtidig er det sygdomme, hvor du som fysioterapeut ikke skal være førstebehandler.

Det er derfor vigtigt at du kender de hyppigste alvorlige patologier og at du ved hvordan sådanne patologier kan præsentere sig klinisk, da mange af sygdommene kan ligne helt normal muskuloskeletale problematik. De alvorlige sygdomme kan være svære at opdage og der er ingen anerkendt definition eller afgrænsning af, hvilke sygdomme og skader der går under betegnelsen alvorlig patologi.

Her på platformen er alvorlige patologier defineret indenfor følgende seks områder: 

• Neoplasmer (samlet betegnelse for cancer og benigne tumorer)
• Infektion (eksempelvis infektioner i spinalkanalen)
• Inflammation (eksempelvis reumatoid artrit eller polymyalgi)
• Fraktur
• Neurologiske sygdomme (eksempelvis sympotimer fra cauda equina) 
• Kardiovaskulære sygdomme (eksempelvis dyb venetrombose eller anorismer).

Det kan være forskelligt hvilke af disse sygdomme du skal være opmærksom på. Vi har derfor opdelt materialet her på siden efter smerte-lokation, så du kan søge information om hvilke specifikke symptomer du skal være opmærksom på inden for følgende områder:

• Columna relaterede symptomer
• Symptomer fra Skulder og albue
• Hånd og håndled
• Hofte
• Knæ
• Fod og ankel

Der er ikke en rigtig eller forkert måde du kan screene dine patienter for alvorlig patologi. Der findes ikke en opskrift som kan sikre, at vi ikke overser de alvorlige patologier. Og du kan aldrig gardere dig 100% mod at overse en alvorlig patologi hos dine patienter, for det kan være svært og komplekst. Til gengæld har vi som fysioterapeuter en unik mulighed for at følge patienternes symptomer over tid, fordi vi typisk har patienterne i et længere behandlingsforløb. Derfor kan vi spille en afgørende rolle i forhold til at opdage alvorlige patologier så tidligt som muligt. 

Screening for alvorlig patologi har især været beskrevet under håndtering af lænderyg-problematikker, hvor diagnostisk triagering har været brugt i mange år. I diagnostisk triagering har vi traditionelt  inddelt patienterne i  non-specifik som udgør 90-95%, specifik som udør 5-10% og de alvorlig patologi som udgør ca. 1%.

Vi ved dog fra nyere forskning, at den ene procent med alvorlig patologi er for lavt sat. Opgørelse viser nemlig at 2-3% af patienterne med muskuloskeletale symptomer, har en alvorlig patologi. Det er den generelle anbefaling på tværs af muskuloskeletale problematikker at første trin i undersøgelse bør indeholde screening for alvorlig patologi. 

Screening for alvorlig patologi har i mange år primært omhandlet identifikation af røde flag, der er en samlet betegnelse for tegn og symptomer på alvorlige sygdomme. Men røde flag kan ikke stå alene, da stort set alle patienter der behandles i fysioterapipraksis, vil have et eller flere røde flag.

Derfor bliver betydningen af røde flag til en individuel vurdering 

Vi ved også, at mange fysioterapeuter ikke bruger røde flag spørgsmål når de screener deres patienter, men derimod bygger deres vurdering på en“mavefornemmelse”. Denne mavefornemmelse er et udtryk for en klinisk mistanke, som vækkes ved at patientens symptomer ikke bedres over tid, eller at “noget ikke passer”. Vi ved også, at den kliniske mistanke er en god indikator for, at der rent faktisk er noget alvorligt galt med patienten. 

Derfor er det vigtigt, at du som fysioterapeut stoler på din kliniske mistanke og er opmærksom på patientens fremgang eller mangel på samme i behandlingsforløbet. Derudover er det vigtigt, at du er klar over, hvilke handle-muligheder du har som fysioterapeut, hvis du mistænker at din patient lider af en alvorlig sygdom.

Bekymringsbarometeret er udviklet af internationale forskere og klinikere. 

Barometeret er en ræsonneringsmodel, hvor du på baggrund af tegn og symptomer, viden om hyppighed af alvorlige sygdomme, patientens kliniske profil og symptomudvikling over tid, skal vurdere, hvor bekymret du er.  

Bekymringsbarometeret er bygget op som et trafiklys i grøn/gul/rød alt efter hvor bekymret du er for din patients tilstand. Derfor kan en god øvelse være, når du skriver patientens journal at du spørger dig selv, hvor bekymret er jeg? 

Du skal også overveje hvilke handle-muligheder du har. Groft sagt, vil du have fire overordnede muligheder. Det er:

• Du er ikke bekymret, men du sætter gang i fysioterapeutisk behandling og monitorer symptomer over tid.

• En anden mulighed er at du er lidt bekymret. Du sætter gang i fysioterapeutisk behandling men du informerer patienten om særlige symptomer de skal være opmærksomme på, eller du aftaler at følge op på patienten lidt tidligere end du normalt ville have gjort. 

• En tredje mulighed er at du er mere bekymret. Her kan du eksempelvis konferere med en kollega. Har I faste aftaler på din arbejdsplads om, at man gerne må banke på døren, hvis man har brug for et ekstra sæt øjne til at vurdere patienten, kan du gøre det? Eller du kan kontakte patientens læge, hvis det er en mulighed. 

• En fjerde mulighed er, at du er meget bekymret. Du mistænker, at der er noget alvorligt galt med patienten. Her er din opgave at sende patienten til egen læge, uanset om de har været der tidligere. Og hvis du vurderer patienten har brug for akut lægehjælp skal du naturligvis ringe 1-1-2.  

Det er en svær balancegang at informere patienten om din mistanke, uden at skabe unødvendig frygt hos patienten. Samtidig er det vigtigt at patienten faktisk opsøger sin læge og ikke slår det hen. Vi ved fra forskningen, at netop denne samtale med patienten kan være rigtig svær. Igen kan det være en god ide at bruge dine kollegaer til at diskutere og øve med, så du kan forberede dig på at formidle budskabet på en god måde. 

Husk - stil dig selv spørgsmålet “hvor bekymret er jeg?”. Dokumenter det i patient journalen, og hvis du er bekymret, så prøv at beskrive hvorfor - og husk at dokumentere hvad du har gjort eller informeret patienten om. 

I den casebaseret e-læring kan du træne din kliniske resonnering og brugen af bekymringsbarometret på baggrund af korte patientcases.